Et tilbageblik:

Først lidt om, hvorfor der blev bygget så mange mejerier i Danmark:
Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788, og fæstebønderne kunne købe deres gårde og selv udnytte jorden, gik det i nogle år meget godt, da de dyrkede jorden, som de gjorde i fæstebondens tid, til dels med korn og brakjord, samt kvægdrift. Det korn, der ikke kunne sælges i Udlandet, blev solgt til Norge, som hørte under Danmark, her havde den enevældige danske konge bestemt, at Norge skulle overtage alt deres brødkorn fra Danmark, uanset hvor dårlig det end var. Dette faldt imidlertid bort, da vi mistede Norge i Englandskrigen 1814.

Herefter startede landbokrisen og bønderne kunne ikke konkurrere med kornprisen. Efter dampmaskinens opfindelse kunne kornet fragtes billigt og hurtigt fra både Rusland og Amerika med tog og færger. Kornprisen gik helt i bund, og efter at vi havde mistet Slesvig i 1864, var der også stop for oksetransport til Tyskland.

En lille lyspunkt var der, vi havde lidt efter lidt oparbejdet et kendskab til smør og osteproduktion især på herregårdene, men også på de mindre bøndergårde, dog med mindre godt resultat. Smørret blev solgt i købstæderne, og en del mejeriprodukter gik til England, som mere og mere kom til at mangle fødevarer på grund af industrialiseringen.
 

Den største sejr var nok, da danskerne Nielsen & Pedersen opfandt den kontinuerlige centrifuge i 1879, den kunne skille fløden og skummetmælken med det samme, uden at mælken skulle gemmes over. Herremanden købte nu mælken fra andre større gårde, og sammen med hans egen mælk startede han sit eget mejeri. Det var starten til de mindre private gårdmejerier. Her i sognet var der mindst to af slagsen. Svanholm 1885, og Højgaard 1886. (Johnsen) og måske også Mindstrup.

Den kontinuerlige centrifuge som Nielsen & Pedersen opfandt i 1879

I 1882 blev nogle landmænd i Vestjylland enige om, at vis de slog sig sammen og bygge et mejeri, kunne de også udnytte fællesskabet, selv om de var små. De benyttede andelstanken, som brugsforeningerne får år for havde kopieret fra England.    ”Én for alle, alle for én.” Ostekar   I løbet af 1887 var der over 100 andelsmejerier bygget i hele landet. Det gik, som Niels Pedersen, Ladelund, mejeriernes utrættelige talsmand, engang udtalte: “Andelsmejerierne har rejst sig, som en bølge ved Vesterhavet, og den lader sig ikke standse, men vil overskylle det ganske land “. Da der var flest i landet, var der over 1500 mejerier. Det var midt i 1930.

Hvad fortæller Aadals gamle protokoller: "Forhandlings Protokol for Aadals Meieri i Hvejsel Sogn. " Læs den fulde forhandlingsprotokol her "Som begynte sin Virksomhed den 18. Ogtober 1887. På et den 8 marts afholdt Mode hos Gaardejer Søren Kr. Henriksen på Bjerlev Mark dannede der sig et Interessentskab om oprettelse af et Andelsmejeri i Hvejsel Sogn som agtes opført i nærheden af Aabroen i forestående Sommer, en Kontrakt blev oprettet og underskrevet af interessenterne og derefter blev ifølge Kontrakten en Bestyrelse valgt." Det var begyndelsen til en epoke, som først standsede i juni 1984, med en afslutningsfest på Sandvad Sognegård.

Aadal mejeri 1897 - 10 års jubilæum

Aadal mejeri 1912 - 25 års jubilæum

Th. Rasmussen kom fra Darum, de bliver lejet for et år ad gangen, på generalforsamlingen, da der er gået 2 år, siger Rasmussen selv op, men søger igen pladsen dog uden at få den. Han har nok ment, at kunne få lønnen højere op.

 
R. Iversen, fra Sønderjylland, der siden tager navneforandring til Hobolth. Bliver grosserer i Vejle, bliver bedstefar til Finn Gundelaeh.

H. K. Olsen, Det er ham, der står på billedet fra 10 års jubilæet. Han var vis nok en hidsig prop, det siges, han skød efter én med hans jagtgevær, ved afstemningen i 1901, om han skulle fortsætte, blev han nedstemt med 64 nej og 42 ja stemmer.

I de første 14 år var der 4 bestyrere, de sidste 82 år var der kun 4.